BØRN/UNGE -, VOKSNE - & FAMILIETERAPI
Hjerteligt velkommen til dig, som netop er landet her hos mig, i din søgning efter meningsfuld & værdifuld sparring, terapi og guidance. Du er måske landet her, fordi livet for dig, eller en af dine nærmeste, slår knuder i øjeblikket.
Det kan føles uoverskueligt og trættende at kæmpe sig igennem - og jeg vil her slå fast - det er ikke meningen at du skal kæmpe dig igennem denne periode på egen hånd. Det er livsvigtigt at kunne række ud efter hjælp, når vi har brug for den. Derfor har du allerede nu, taget det første vigtige skridt - at undersøge dine muligheder for sparring & terapi.
Jeg vil derfor blot sige; du er landet det helt rigtige sted. Jeg brænder for at gøre en forskel for dig, som er parat til forandring. Jeg vil derfor elske at hjælpe dig, eller dine kære, i netop din/jeres proces.
I min prakis fokuserer jeg på det hele menneske og på alle de faktorer, som vi påvirkes af i vores dagligdag. Jeg tror på at alle mennesker, uanset alder, gør det bedste de kan, ud fra de ressourcer, som er dem tilgængelige. Jeg arbejder derfor ud fra et undersøgende ressourceperspektiv med afsæt i, at undersøge hvordan vi sammen kan forløse livets knuder - så du kan stå stærkt i dig selv og udfolde dit fulde potentiale.
Tumler du med særlige vanskeligheder i dit liv? Søger du efter svar, retning og større forståelse for dig selv? Så er en energetisk reading netop noget for dig.
Jeg stiller ind på din energi, dine potentialer og din livssituation, så du kan stå stærkere i dig selv og dit lys. En energetisk reading er et kærligt skub til dig og din selvudvikling.
Pris 666 kr.
(50 min.)
I naturens ro bearbejder vi dine aktuelle livsudfordringer. Vi går en tur i vores unikke omkringliggende skovarealer, hvor natur og terapi vil grounde dig, skabe fornyet nærvær, forståelse og energi.
Walk & talk terapi opleves ofte som en lettere metode til at åbne op for det svære, og opnå god kontakt til dig selv.
Pris 750 kr.
(50 min.)
I samtaleterapien tager vi afsæt i dine livsomstændigheder netop nu. Vi afgrænser mulige årsager og mønstre, som forhindrer dig i din personlige udvikling, vækst og flowtilstand.
Vi tager afsæt i dine drømme, dit autentiske jeg og dine personlige styrker/svagheder med målet om, at du står stærkere og mere bevidst i dig selv.
Pris 1050 kr. / 750 kr.
(75 min/ 50 min.)
Samtaleterapi, opstart
Børn- og ungeterapi med afsæt i barnets/ den unges oplevede problemstillinger. Vi afgrænser mulige årsager og finder fælles løsninger/fokusområder. Herefter aftales små, få og overskuelige hjemmeopgaver, som afprøves inden næste samtale.
Pris 750,00 kr.
(50 min.)
Opfølgende session
Vi samler op fra sidste session og evaluerer fokusområder, trivsel samt øvelser. Vi arbejder herefter dybere med relevante temaer med henblik på at højne barnets/ den unges trivsel.
Pris 650,00 kr.
(40 min.)
Privatundervisning, opstart
Opstartssession hvor vi kortlægger barnets/ den unges faglige styrker og arbejdsområder.
Vi skaber sammen en plan for læringsforløbet med positive målsætninger, fokus på læringspræferencer og undersøger materialevalg.
Pris 1050,00 kr.
(75 min.)
Opfølgende session
Vi samler op fra sidste undervisning og evaluerer fokusområder. Vi arbejder herefter dybere med relevante faglige tematikker med henblik på at styrke barnets/ unges faglige kundskaber.
Pris 750,00 kr.
(50 min.)
FAMILIETERAPI/ PAR
Samtaleterapi, opstart
Session med afsæt i jeres oplevede problemstillinger i familielivet/ parforholdet. Vi afgrænser mulige årsager/ fokusområder, som kan afhjælpe fastlåste situationer i familielivet, med henblik på at opnå større flow, samhørighed og samarbejde i familien.
Pris 1050,00 kr.
(75 min.)
Opfølgende session
Vi samler op på fokusområder & hjemmearbejde. Vi arbejder videre med relevante temaer med formål om at styrke dit forældreskab og højne den generelle trivsel i familien.
Pris 750,00 kr.
(50 min.)
Mistrivsel blandt børn og unge er desværre meget udbredt, og årsagerne hertil kan være mange. Et øget præstationspres er for mange børn og unge en del af årsagen til, hvorfor hverdagen pludseligt føles svær og tung.
Mange børn og unge kan ligeledes føle mismod, tristhed og opleve mangel på overskud i hverdagen. Det er derfor vigtigt at lokalisere hvilke problemstillinger disse følelser udspringer fra, så barnet/ den unge atter kan indgå styrket i sine familie-/institutions-/ og uddannelsesmæssige rammer.
Et læringsforløb tager afsæt i privatundervisning, hvor vi kortlægger barnets/ den unges faglige styrker og arbejdsområder. Sammen skaber vi en plan for læringsforløbet med positive målsætninger, fokus på læringspræferencer og undersøger materialevalg. Vi arbejder herefter dybere med relevante faglige tematikker med henblik på at styrke barnets/ unges faglige kundskaber.
I undervisningen indgår jeg med stort engagement, positiv energi og kærlige skub til at understøtte barnets/ den unges læringsproces.
Den unge skal ikke blot udvikle sig fagligt, men ofte også understøttes i en større tro sig selv og sine unikke evner. Undervisningen kan derfor med fordel også kombineres med samtaleterapi, da faglig og social trivsel går hånd i hånd.
"Det er livsvigtigt at kunne række ud efter hjælp, når vi har brug for den. Derfor har du allerede nu, taget det første vigtige skridt - at undersøge dine muligheder for sparring & terapi."
Jeg vil derfor blot sige; du er landet det helt rigtige sted. Jeg brænder for at gøre en forskel for dig, som er parat til forandring. Jeg vil derfor elske at hjælpe dig, eller dine kære, i netop din/jeres proces.
I min prakis fokuserer jeg på det hele menneske og på alle de faktorer, som vi påvirkes af i vores dagligdag. Jeg tror på at alle mennesker, uanset alder, gør det bedste de kan, ud fra de ressourcer, som er dem tilgængelige. Jeg arbejder derfor ud fra et undersøgende ressourceperspektiv med afsæt i, at undersøge hvordan vi sammen kan forløse livets knuder - så du kan stå stærkt i dig selv og udfolde dit fulde potentiale.
Mit navn er Dorthe Bendix og jeg er uddannet Cand. pæd. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Univsersitet med speciale i børne & unge - samt familieområdet. Med afsæt i min kandidat, samt min professionsbachelor som folkeskolelærer, har jeg et indgående kendskab til børn og unges pædagogiske-psykologiske samt faglige udvikling. Dette være sig både emotionel og kognitiv udvikling samt barnets/ den unges trivsel i familiære såvel institutionelle rammer som børnehave, skole eller ungdomsuddannelse. Ligeledes har jeg stor viden omkring familiedynamik, samspilsmønstre, forældreskab og problemstillinger hertil.
Jeg anvender min store faglige viden inden for det pædagogisk/psykologiske felt med afsæt i den enkeltes problemstillinger, og tilrettelægger hermed terapeutiske forløb efter dit behov. Jeg anser trivsel helhedsorienteret, og er derfor optaget af at undersøge, hvor ubalancerne opstår i dit liv og hvordan disse påvirker på hinanden.
I min praksis anvender jeg en bred metodisk vifte, så jeg kan imødekomme dine behov bedst muligt. Som en særlig indsats benytter jeg Metakognitiv Terapi til klienter, der lider af tankemylder og grublerier samt behandler børn/ unge med symptomer på angst, depression og OCD.
Med afsæt i min læreruddannelse tilbyder jeg ligeledes korte faglige turboforløb i særligt dansk og engelsk, hvis barnet/ den unge har brug for et fagligt boost sideløbende et børne-ungeforløb hos mig. Dette med afsæt i at faglig og social trivsel går hånd i hånd.
Familieterapi
Barnets vigtigste relationelle arena er familien. Det er her barnets tidligste relationelle erfaringer og tilknytningsmønster dannes. Derfor udbyder jeg også terapisessioner til forældre, hvor vi sammen belyser og undersøger fokusområder i dit/ jeres forældreskab, som du/i finder særligt udfordrende.
Min mission er, at du efter terapiforløbet står stærkere i din forældrerolle med god kontakt til din mavefornemmelse, samt dine og barnets behov.
Jeg arbejder med afsæt i det nye børnesyn, hvor relationen mellem barn og voksen bygger på ligeværd, anerkendelse og respekt. Det er altafgørende for barnets/ den unges socioemotionelle udvikling at føle sig mødt og forstået - derfor er denne tilgang helt central i mine terapiforløb.
Børn og voksne er ligeværdige, men ikke ligestillede. Med dette forstås, at barnet og dets følelser, ønsker og meninger ikke er mindre værd end den voksnes, blot fordi barnet er barn. Relationen bør bygge på ligeværd, anerkendelse og nysgerrighed for hinandens ståsted. Da relationen imidlertid ikke er ligestillet forstås, at den voksne har større overblik og ansvar for, hvad der gavner barnet bedst. Barnet har derfor forsat brug for tydelige regler og rammer, for at hvile i relationen og i sig selv.
God kommunikation er grundstenen for sunde relationer. Ved behov giver jeg derfor også faglige indspark til kommunikation i familien, med henblik på at styrke dit forældreskab og højne trivsel for hele familien. Med et afsæt i "jeg" fremfor "du" kan vi tydeliggøre egne grænser og ønsker for vores børn, for dermed at få færre konflikter og mere positivitet i hverdagen.
Som børn, unge og voksne indgår vi i livsvigtige relationelle sammenhænge. Heri formes vores 'jeg'. Disse relationer bærer alle præg af forskelligartede samspilsmønstre, som kendetegner og påvirker kvaliteten af samværet. I undersøgelsen af barnets/ den unges relationelle miljø, kan det derfor være nyttigt at kortlægge relationers betydning og karakter i forskelligartede sociale arenaer, med henblik på at højne barnets/den unges trivsel.
Jeg tilbyder alle en 15 minutters gratis forsamtale, hvor vi sammen kan spore os ind på dine problemstillinger og behov. I min praksis vægter jeg højt, at kemien mellem os er helt rigtig. Derfor prioriterer jeg disse forsamtaler højt, da netop kemi og forståelse for hinandens udgangspunkt er altafgørende for et udbytterigt terapi/ selvudviklingsforløb.
Udfyld blot nedenstående formular, så vil jeg ringe dig op. Du er også altid velkommen til at ringe til mig, eller sende mig en mail, hvis du har nogle spørgsmål.
Jeg glæder mig meget til hjælpe dig på din helt rette vej.
Udfyld formularen herunder, ring eller skriv direkte til mig på bendixdorthe@gmail.com